Dansk

Alle opgaver herunder tager udgangspukt i fælles mål for dansk, som er de nedskrevne krav som elever i 8-9 klasse skal opfylde i folkeskolen.
Det er vigtigt at i ved at der er specifikke krav til hvad i skal lave, og hvad det skal lede frem til, og derfor er der en kort liste over de krav som vi vil opfylde med hver opgave i jeres dansk undervisning.

Opgave D1

Fælles mål

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at
• beherske skriftsproget i forskellige genrer
• indsamle stof og disponere indholdet, så det fremmer hensigten med kommunikationen
• skrive struktureret og med bevidste valg i en form, der passer til genre og kommunikationssituation
• skrive reflekterende og argumenterende og udtrykke sig med varieret, nuanceret ordforråd og sætningsbygning
• forholde sig til korrekt stavning og formel sproglig korrekthed i egne og andres tekster
• layoute tekster, så det fremmer kommunikation og vidner om æstetisk bevidsthed
• skrive på computer med hensigtsmæssig skriveteknik og bruge computeren som redskab
• kunne anvende informationsteknologi kritisk med reference til benyttede kilder

Opgaven

Lav en rapportage om de elever som Tirsdag den 19 November var ude og lave exitpoll.

Krav:

• Overhold genrekravene
• Artiklen skal være på mellem 1 og 2 sider. (1 side er 2600 tegn med mellemrum)
• Husk at artiklen skal være indlevende

Læs mere om genren Reportage herunder.

Reportage

Journalister, som skriver en reportage, har som regel selv været ude på det sted, hvor begivenheden sker. Journalisten afgør, hvad historien går ud på. Kilderne er reduceret til en slags vidner.

I den gode reportage gør journalisten sig umage med at give læserne en fornemmelse af, at de selv er til stede på åstedet. Begivenheden og dens omgivelser er detaljeret beskrevet, så læserne får fornemmelsen af selv at være tilstede.

Reportageelementer er derfor gode også at bruge i andre sammenhænge, fx i nyhedshistorien, hvor indgangen til artiklen kan være et ’malende billede’ af fx rådne agurker. Dermed sætter det billeder i gang i hovedet på læserne, der får lyst til at læse videre i historien om dårlige agurker i butikkerne.

Undersøgende journalistik
I den undersøgende eller dybdeborende reportage går journalisten dybere ned i sin historie og underbygger den med flere kilder, fx historisk eller videnskabeligt materiale, dokumenter el. lign. 

Desuden foretager han et stort analysearbejde og en grundig kildekritik. Det er en tidkrævende form for journalistik, og den udføres derfor ofte af to eller flere journalister.

Genren bruges ofte til kritisk at belyse problemer af væsentlig interesse for læserne eller til at afsløre ulovlige forhold eller forhold, der kan angribes rent moralsk. 

Undersøgende journalistik, som afslører forhold, får ofte karakter af at være en kampagne. I de tilfælde kan den omfatte mange artikler af forskellig art, fx interviews og referater. En kampagne har ikke kun til formål at informere læserne, men skal også påvirke fx politikere.

Følge linket og læs de 2 artikler (Fra himmel til helvede og Vi er ikke bange ? Selvfølgeligt ikke) som inspiration. Link til artikler

Opgave D2